Hvad er NADA øreakupunktur? NADA øreakupunktur er en enkel og effektiv behandlingsmetode, hvor fem små nåle placeres i specifikke punkter på hvert øre. Metoden er udviklet som en non-verbal, holistisk tilgang til at reducere stress, fremme ro og støtte mental og fysisk balance.
Hvem kan have glæde af NADA øreakupunktur? NADA øreakupunktur er for alle, der ønsker en enkel og skånsom metode til at støtte kroppens egen evne til at finde ro og balance. Behandlingen kan være gavnlig, hvis du:
Oplever dig belastet, har stress eller tankemylder
Har udfordringer med søvn eller uro
Vil styrke koncentration og mental klarhed
Er i gang med udtrapning af medicin
Har behov for ekstra støtte ved behandling af afhængighed
Har brug for et øjebliks pause til at lade op
NADA er en blid og sikker metode uden bivirkninger. Den kan stå alene som behandling eller bruges som et supplement til andre tiltag.
Hvordan foregår en NADA-session?
Under behandlingen sidder du behageligt og afslappet, mens nålene forsigtigt placeres i øret. Nålene sidder typisk i 45 minutter inden de fjernes igen. Jeg forklarer dig om processen inden, så du kan føle dig helt tryg.
Hos mig har du mulighed for gratis at få NADA nåle i ved indledningen til den coachingsamtale, du har booket.
Du har også mulighed for at sidde i ro eller til stille musik, hvilket giver nålene den bedste forudsætning for at virke. Her booker du en selvstændig tid til NADA.
Bor du i nærheden af mig, kommer jeg gerne til dig og sætter nåle i dine ører på din bopæl. Der kan være tale om et lille tillæg i pris.
Mange oplever en følelse af dyb afslapning og et øjeblik til at "trække vejret mentalt".
NADA i vestlig medicinsk forståelse
Nervesystem og afslapning: NADA kan hjælpe med at regulere kroppens autonome nervesystem, hvilket kan bidrage til dybere afslapning og lindring af stress. Punkterne menes at stimulere vagusnerven, der er vigtig for kroppens afslapningsrespons.
Endorfiner og hormoner: Behandlingen kan frigive endorfiner og oxytocin samt påvirke hormonbalancen, herunder balancere kortisol. Dette kan forbedre humøret og give en generel følelse af velvære.
Anti-inflammatorisk effekt: Der findes også hypoteser om, at NADA kan have en anti-inflammatorisk virkning, hvilket kan medføre en reduktion af stressrelaterede symptomer.
NADA set ud fra kinesisk medicin
Energibaner og balance: Kinesisk medicin ser kroppen som et system af energibaner (meridianer). Ifølge kinesisk teori kan stagnation eller ubalance i disse energibaner føre til sygdom eller stress. NADA stimulerer udvalgte punkter, der forbindes til organerne lever, lunger, nyrer og nervesystemet, hvilket menes at skabe fysisk og mental balance.
Yin og Yang: NADA kan betragtes som en metode til at balancere yin og yang, som er grundlæggende principper i kinesisk medicin. Behandlingen fokuserer på at opnå en indre ro, der harmoniserer kroppens energi.