Hvad er Access Bars?
Access Bars er en enkel og afslappende behandling, hvor 32 punkter på hoved og ansigt berøres ganske let. Hvert punkt, kaldet Bars, er i dette system relateret til forskellige områder af livet, såsom tanker, følelser, kommunikation, kreativitet, relationer, kontrol og meget mere. Når punkterne aktiveres, skabes der en dyb ro i nervesystemet, hvilket kan hjælpe med at reducere stress, tankemylder og mentale spændinger.
Behandlingen giver hjernen mulighed for at slippe fastlåste mønstre og ubalancer, så der frigøres ny energi og større mental klarhed. Mange oplever efterfølgende en følelse af lethed, øget overskud og en dybere forbindelse til sig selv. Undervejs i behandlingen en dyb ro.
Hvordan foregår en Access Bars-session?
Når du ankommer taler vi kort om, hvad der gør, at du har opsøgt en Bars behandling.
Under behandlingen ligger du fuldt påklædt på en briks med et tæppe over dig, mens jeg forsigtigt berører punkterne. Jeg sikrer - i samarbejde med dig - at du ligger godt og trygt og evt. med en tyngde/varmepude eller lignende alt efter dine behov.
Behandlingen foregår i en afslappet atmosfære, og du bestemmer selv, om du vil nyde stilheden eller samtale undervejs. Mange vælger at tale om de temaer i deres liv, de er optaget af, da dette kan understøtte processen og skabe en større følelse af klarhed og fokus. Andre holder af stilheden og nyder pausen og roen.
Der spilles ikke musik under behandlingen, fordi musikken vil kunne forstyrre din proces.
Jeg forklarer dig før sessionen, hvad jeg kommer til at gøre undervejs.
Hvem kan have glæde af Access Bars?
Access Bars er for alle, der ønsker et pusterum fra hverdagens travlhed. Det kan være særligt hjælpsomt, hvis du oplever stress, tankemylder eller søger nye perspektiver på aktuelle livstemaer. Behandlingen kan give øget ro, klarhed og overskud – og den tilpasses altid dine behov og ønsker.
Er du sygemeldt med stress eller lige på kanten til det, så vil jeg anbefale dig, at købe et forløb på 4-5 gange, hvor der helst ikke går mere end en uge mellem hver behandling.
Uanset om du ønsker en stille stund til dig selv eller et trygt rum til refleksion og samtale, er Access Bars en blid og jordnær metode, der kan skabe mere balance og velvære i dit liv.